Meatzza

– den kødrige version af pizzaen. Og så kan den varieres så man aldrig bliver træt af at spise meatzza.. Her kommer min favorit.

Ingredienser til to meatzzaer

Bund:

  • 600g hakket oksekød
  • 1 håndfuld frisk persille
  • krydderier – fx chili, cayenne, paprika, timian
  • salt & peber
  • sesamfrø – gerne ristede

Bland kød og de friske og tørre krydderier godt sammen og form to store flade bøffer De skal være max 3cm høje. Vend dem godt i masser af sesamfrø og tryk frøene lidt ekstra fast. Kom godt med ghee på en pande og skru højt op for blusset. Steg bøfferne ca 1min på hver side, ved meget høj varme, og læg dem til side. De skal ikke steges igennem da de også skal i ovnen. Dette er vigtigt for at bøfferne ikke bliver tørre.

Topping:

  • champignons ellers svampe – afhængig af årstid
  • frisk ananas
  • rødløg i ringe
  • soltørrede tomater
  • en god comté 12+ mdr – option
  • hjemmelavet salsa
  • frisk basilikum

Rens champignons, skær dem over og kom dem på den allerede meget varme pande sammen med lidt salt. Skær de øvrige ingredienser ud i passende stykker.

Læg de to bøffer på en bageplade med bagepapir og byg burgeren, kom gerne osten på først dernæst champignons, soltørrede tomater, salsa, ananas og løgringe.. Kom meatzzaerne i en varm ovn ved ca 180c i ca. 10min. indtil osten er smeltet. Pynt med basilikum når meatzzaen er færdig.

Mens meatzzaen bager kan du evt lave en hurtig salsa af avocado, tomat og rødløg i tern, vendt med salt, peber, chili, olie og citronsaft.

Meatzza