Kategoriarkiv: Mark

Marokko & Abrikoser

Denne ret er fuld af Marokko – sød, spicy og fuld af dufte og smagsindtryk. Den kan laves med både lam og oksekød.

Ingredienser:

  • 700 g magert lam/oksekød i tern
  • 3 fed pressede hvidløg
  • saft fra 1 appelsin
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld hakket frisk koriander
  • 1 håndfuld hakket frisk mynte
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk friskrevet muskatnød
  • 1 løg skåret i tynde skiver
  • 150 g tørrede abrikoser – gerne usvovlede
  • 50 g tørrede dadler grofthakkede
  • 5 dl bouillon
  • salt & peber
  • ristede sesamfrø

Bland lammekød, hvidløg, appelsinsaft, 2spsk olivenolie, koriander, mynte, spidskommen og muskatnød sammen i en skål og lad det marinere natten over. Kom abrikoser i en lille skål, dæk dem til med vand og lad dem ligeledes stå natten over.

varm olie i en stor gryde og svits løgene for svag varme. Tag dem op og kom det drænede kød i og brun det hurtigt. Kom marinaden fra kødet i, sammen med abrikoser med vandet, dadler, bouillon, løg, salt og peber. Koges op og lad det herefter simre i mindst en time, eller indtil at kødet er helt mørt. Tag evt låget af det sidste stykke tid, det giver saucen lov til at koge ind. Drys med ristede sesamfrø.

Spis med paleobrød og taboulé – som kommer i morgen…

Marokko & lam   Marokko & lam

Lasagne classico

– næsten da..

Savner du smagen af en klassisk, cremet og fyldig lasagne, så prøv denne version. Den kan simre det meste af dagen og smager himmelsk med en god tomatsalsa på siden..

Ingredienser

– til et stort fad plus lidt ekstra:

  • 800g hakket oksekød
  • 3 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 4 medium gulerødder
  • 5 stængler bladselleri
  • 3 dl rødvin – option
  • 700g flåede tomater inkl væde (3ds hvis dåsetomat)
  • 200g tomatkoncentrat
  • ½ bdt frisk persille
  • salt & peber
  • chili, cayennepeber
  • 1 knoldselleri
  • 8dl kokoscreme
  • muskatnød
  • salt & peber
  • mandelmel
  • parmesan – option

Finthak løg, hvidløg, bladselleri og gulerødder og svits dem bløde i kokosolie. Kom kød og lidt salt i og brun kødet. Kom flåede tomater, vin og koncentrat i, sammen med chili eller din favorit spice. Lad det simre et par timer eller 3. Kom den hakkede persille i, når saucen er kogt ind.

Imens skæres 2mm lasagne plader af knoldselleri. Tag skrællen af og del evt hovedet i 4, så er det lettere at lave plader.. Eller prøv evt. et juliennejern – jeg foretrækker skiver med bid i, og derfor ca 2mm.

Varm ingredienserne til bechamelsauce forsigtigt op og rør hele tiden.. Smag saucen til med masser af muskatnød. Hvis du bruger kokosmælk istedet for kokoscreme, kan det være nødvendigt at jævne saucen med lidt arrow root.

Læg lasagnen sammen, med kød først derefter plader – kød – bechamel – plader – etc. Og slut af med bechamel. Drys med mandelmel og evt lidt god parmesan hvis du spiser det.

Bag lasagnen i ca. 1 time ved 180gr. Imens kan du lave en skøn tomatsalat eller salsa, af fx tomater, skalotteløg, koriander, cironsaft, salt og peber…

Celeriac cut into sheets   Lasagne classico