Figen barfi snacks

På en rejse til Mellemøsten stødte jeg på nogle fantastiske ‘figen barfi’, men jeg fik aldrig kigget på ingrediens listen på pakken, så her er mit bud, paleo selvfølgelig, på hvordan de laves.. De smager stadig fantastisk…

Ingredienser:

  • 300 g tørrede figner
  • 125 g friske udstenede finthakkede dadler
  • 120g hakkede blandede nødder, fx 1/3 af hver af mandler, usaltede cashews og pistacier.
  • krydderier, jeg brugte nellike, allehånde, prøv fx kardemomme
  • 1spsk ghee eller fx kokosolie

Læg film i en ca 15x20cm boks og smør den med en smule ghee/olie.

Kog fignerne vand i ca 7 min, rør lidt rundt så de bliver helt dækket af vandet. Dræn dem for vand og purér dem i en blender.

Smelt olien på en pande og kom de purerede figner på og vend dem rundt i ca. 5 min. sluk og køl ned i ca 5 min og bland herefter dadlerne, nødder og krydderier i. Lad det køle lidt mere og kom det herefter over i boksen og glat overfladen ud med en ske. Kom boksen i køleskabet og når massen er kold, tag en skarp kniv og skær den i ønskede bidder.

foto 2