Kategoriarkiv: Mark

Skotske æg

– på paleo’sk De er nemme at lave og indeholder masser af protein og lidt fedt. Til 10 æg:

  • 10 øko æg
  • 1 kg hakket kød – ikke for magert

resten af ingredienserne til farsen kan variere alt efter hvad du har i køleskabet og efter hvor krydrede dine æg skal være. Men her er nogle ideer:

  • tomatkoncentrat
  • finthakkede grøntsager – peberfrugt, gulerod, løg, soltørret tomat
  • tørre krydderier – salt, peber, chili, sød paprika, raz el hanout, spidskommen, koriander
  • friske krydderier – persille, oregano, timian

Rør farsen rigtig godt sammen, den skal være helt ensartet. Sæt den til side og lad den hvile. Kog æggene som du vil have dem, jeg anbefaler smilende eller lidt hårde. Pil dem med det samme og læg dem på et rent og tørt viskestykke. Del farsen i ti dele, og ælt dem igen godt. Nu skal du til at samle æg og kød. Der er flere måder, mere og mindre besværlige, at samle dem på men resultatet er det samme så derfor her den, synes jeg, nemmeste. Rul til en kugle og tryk den let flad mod et skærebræt, vend farsen og tryk den mere flad til den er ca 12cm i diameter. Tag den op i håndfladen, læg et æg i midten og luk farsen omkring ægget. det er vigtigt at farsen lukker godt til, så revner forsvinder. Pres let på kuglen, som en snebold, for at lukke evt luft ud. Når kuglen er fin, sættes den på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved ca 170c i ca 20min. Pas på med at give dem for meget, især hvis du bruger en fedtfattig fars. Det kan gøre de skotske æg ret tørre. Hvis farsen er meget fed kan det være nødvendigt at fjerne kødsaft fra bagepladen undervejs i bagningen.. Spis dem på farten eller med en lækker salsa. Skotske æg   Skotske æg Skotske æg   Skotske æg Skotske æg   Skotske æg

Meatzza

– den kødrige version af pizzaen. Og så kan den varieres så man aldrig bliver træt af at spise meatzza.. Her kommer min favorit.

Ingredienser til to meatzzaer

Bund:

  • 600g hakket oksekød
  • 1 håndfuld frisk persille
  • krydderier – fx chili, cayenne, paprika, timian
  • salt & peber
  • sesamfrø – gerne ristede

Bland kød og de friske og tørre krydderier godt sammen og form to store flade bøffer De skal være max 3cm høje. Vend dem godt i masser af sesamfrø og tryk frøene lidt ekstra fast. Kom godt med ghee på en pande og skru højt op for blusset. Steg bøfferne ca 1min på hver side, ved meget høj varme, og læg dem til side. De skal ikke steges igennem da de også skal i ovnen. Dette er vigtigt for at bøfferne ikke bliver tørre.

Topping:

  • champignons ellers svampe – afhængig af årstid
  • frisk ananas
  • rødløg i ringe
  • soltørrede tomater
  • en god comté 12+ mdr – option
  • hjemmelavet salsa
  • frisk basilikum

Rens champignons, skær dem over og kom dem på den allerede meget varme pande sammen med lidt salt. Skær de øvrige ingredienser ud i passende stykker.

Læg de to bøffer på en bageplade med bagepapir og byg burgeren, kom gerne osten på først dernæst champignons, soltørrede tomater, salsa, ananas og løgringe.. Kom meatzzaerne i en varm ovn ved ca 180c i ca. 10min. indtil osten er smeltet. Pynt med basilikum når meatzzaen er færdig.

Mens meatzzaen bager kan du evt lave en hurtig salsa af avocado, tomat og rødløg i tern, vendt med salt, peber, chili, olie og citronsaft.

Meatzza

Paleo burger

– Nem at lave og smager himmelsk. Du kan lave mange varianter – spicy, kylling, fisk eller bare helt klassisk.. Det eneste der er anderledes er brødet som skiftes ud. Og her er der igen masser af muligheder. Længe leve paleo!

Ideer til bolle:

  • Knoldselleri – skræl og skær sellerien i skiver på ca 5mm. Kom dem på en olieret pageplade med bagepapir og vend dem rundt så olien kommer på begge sider. Krydres med salt, peber og evt chili. Bag dem ved ca 170c indtil de er møre når de stikkes i.
  • Svampe – køb nogle lækre store Portobello svampe og rens dem godt med en børste. Varm olie i en pande og pres et fed hvidløg heri. Når panden er meget varm, kommes svampene på. Drys med groft salt, peber og timian. Vend dem rundt indtil de er grillede.

Ideer til bøffen:

  • Oksekød – Køb noget lækkert hakkekød og bland det evt med dine yndlings spices og friske krydderurter. Steg på panden i ghee. Pas på med at den ikke får for meget. Der er intet mere trist end en tør bøf i burgeren..
  • Kylling – Marinér kyllingebryst i fx kokosolie, citron, rosmarin, salt og peber natten over. Flæk kyllingebrystet og vend det i sesamfrø. Steg kyllingebrystet i kokosolie samt evt citronsaft.
  • Laks – vend laksen i olie og derefter i sesamfrø. kom evt salt & peber i sesamblandingen. Steg i olie og citronsaft.
  • Svinekød – rester af pulled pork

Tilbehør:

  • Guacamole – Køb modne avocadoer, mos dem og tilføj citronsaft, presset hvidløg, salt, peber og chili
  • Salsa – finthak cherrytomater, peberfrugt og rødløg. Bland sammen og fjern det meste af juicen. Smag til med salt, peber, chili, kokosblomst sukker/dadelpuré. Salsaen kan også laves ved at koge det hele op, og lade det køle ned igen, men den første version er lynhurtig at lave hvis man ikke har så meget tid, dog er den bedst hvis den får lov at trække i mindst et par timer.
  • Frisk ananas, mango, syltede kæmpeagurker, rødløg, comté 12+ mdr..

Burger poulet   Burger knoldselleriBurger svampe   Burger med frites